Lāŏmĕdōn, ontis, m. (Λαομέδων), père de Priam, roi de Troie : Cic. Tusc. 1, 65 ; Ov. M. 6, 96 ||
-ontēus et tĭus, a, um, Virg. En. 4, 542 ; 7, 105, de Laomédon, troyen.