ĭnundō, āvī, ātum, āre, tr.,
¶ 1 inonder : terram
Cic. Nat. 1, 103,
submerger la terre, cf.
Liv. 8, 24, 7 ;
24, 38, 5 ; 30, 38, 10
||
[fig., en parl. d'une foule d'h.] :Virg. En. 12, 280 ;
Curt. 4, 12, 20 ;
5, 7, 8
¶ 2 [abst]
a) déborder :
Liv. 22, 2, 2 ;
b) [avec abl.] déborder de, regorger de :
Virg. En. 10, 24 ;
11, 382.
[fig., en parl. d'une foule d'h.] :